Skip to main content

Bjarke overvejede at droppe jobbet som kok for at blive fysioterapeut

På et tidspunkt var Bjarke Jeppesen slet ikke sikker på, at han skulle være kok, og det hang i nogen grad sammen med de skæve arbejdstider, hvor man er på arbejde, mens resten af familien hygger sig.

Efter Bjarke Jeppesen blev udlært på Hotel Hesselet i Nyborg i 2009, kom han til Kongebrogården i Middelfart, som på det tidspunkt var Fyns eneste femstjernede hotel. Her var han i godt et år, indtil stedet gik nedenom og hjem, hvilket slog luften ud af den purunge kok.

– Stedet gik konkurs fra den ene dag til den anden, og der kom en eller anden kurator og sagde, at vi skulle være ude inden klokken 14. Jeg havde en time til at pakke mine ting sammen, husker Bjarke Jeppesen:

– Var det takken? Var det takken for at arbejde mandag til lørdag fra 9 til 23 og bo på hotel og kun have fri om søndagen i et helt år?
Det skulle fandeme være løgn, tænkte jeg.

Bjarke Jeppesen trængte til en tænkepause, så han takkede ja til at bestyre sin brors 7-Eleven-kiosk i Nyborg, indtil han fandt ud af, hvad han nu skulle med sit liv.
– Jeg havde egentlig besluttet mig for at, jeg ikke længere skulle være kok. Jeg har altid været optaget af udendørslivet og sport, så jeg tænkte, jeg skulle være fysioterapeut i stedet.

FyensStiftstidende den 26. marts 2023

LÆS HELE ARTIKLEN HER